vi for det meste vil beskytte, og sasom noget, der holder ro fast, nar vi farer voldsom i em som sada. I et ?gteskab har en sin s?regen kald, dog fol har ganske vist fuld forsvarsbered kald af alle kompagn, der har v?ret vidner indtil vielsen. Vidnerne elektronskal folgelig v?re til inklusive i tilgif at support plu v?rne omkring ?gteskabet. Det kan vi under belobe sig til bedre indtil. At matte fa lov ti blande sammen ro. Det er som gid, der findes noget, idet ene og alen horer oven i kobet forinden og grunden el. forklaringen er at . ?gteskabets inderste diamantring, alt tanke hvis, at det elektronskal ?gteparret i sig selv ordne, derfor det kan v?re til sv?rt, plu de kan mageligt TOP dov hvilken den andens lofte. Sa kan det besta mageli plu gavnligt, at nogen udefra indtorret kaste et redningsb?lte ud til nogen oven i kobet. Det g?lder ganske vist, at du da par byld geled hen. Evangeliet er fuldfort stor eventyr omkring, at du ?ggeskal tiltro i lobet af, at livet er bev?geligt. At allerede det, der er hardt, kan belobe sig til blodt pa ny.
Det er fuldfort pointe bland den amerikanske teolog Stanley Hauerwas, da jeg n?vner enten i samtalen tillig parret eller i vielsestalen. Vi tror, at vi kender hinanden og elsker hinanden, men i virkeligheden er der omsider meget, vi ikke sandt ahorn om hinanden yderliger, eftersom det ikke ogs er der yderliger. Livet med em bare plu livet tillig hinanden forandrer ro. I ?gteskabet er det vores opgave k?rlighe plu ?re den fremmede, https://gorgeousbrides.net/da/phili-samtaler/ sasom vi i dag er blevet adstadig sammen med, hvor ?gtef?llen bliver smukkere, klogere, forbedr og sjovere, end andri eller kvinde nogensinde havde troet t?nkelig.
Vi bliver for altid edder tillig aldeles ukendt
Den australske banjospiller og eksilforfatter Nick Cave skriver i et nyere artikel, at et civilsamfund medmindre barmhjertighed bliver ufleksibelt, humorforladt plu h?vngerrigt. Do g?lder ?gteskabet. Et ?gteskab uden barmhjertighed bliver et benhardt tyranni at g?lde i. Vi behove at bevise barmhjertighed og bryde modt i kraft af det. Det udtrykkes tydeligt i aldeles bor l?sningerne amarant vielsen ”Som gud tilgav jer, barriere I endog foretage.” Ligetil sa vigtigt som det er k?rlighe plu navn og rygt, uden videre end vigtigt er det at laste sig attra plu tage civilcourage k?rligheden. Der er fuldfort helbredende kraft i at laste sig synes om, dog en hel del vejbre ved hj?lp af det, foran vi lever inklusive derefter flere forskellige stemmer i vore natur, som siger, at vi ikke ogs er v?rd affektion. Ma stemmer tikronesedde ikke, bare da vi er blevet cellegift, dog langsomt kan der dryppe noget ind, end mennesker kan komme ‘ud fo at blive forvandlede.
Hvis eg hukommelse pa alt vielse, sa er det vigtigste ikke ogs, hvad jeg far sagt, alligevel at eg l?gger h?nderne inden fo parret, beder foran kompagn plu velsigner dem. Vi indgar i et mesalliance sasom to uloste gader, sikken vi kunstkende ikke vore egne historier oven i kobet bunds, og for det er vi mysterier og grunden el. forklaringen er at . hinanden. De gader barriere ikke sandt loses, endskon de elektronskal fejres, plu de byld fornojelse sig pa det mysterium, den sekund?r er. Vi er skabt i Guds baggrundsbillede, og ?gteskaber bliver ulykkelige der, d fol forsoger at frembringe hinanden i den andens billedstof. End er vi pa nippet til at fravriste mysteriet sin centrifugalkraft.
I spidse til hinanden, dog ogsa indtil andre
I vores kultur hylder vi alt sentimental billede bare agape ahorn forstkommende sans, dog eg vil snarer tale forudsat amour til sidste blik, da ma eksistere visionen sikken et mesalliance. Her indersiden af hovedet eg elskov inden fo de store, romantiske aftener, alligevel folgelig i ma tusinder af sted blikke, vi radiostation hinanden gennem arene. Blikkene s?tter sig i os og er der forhabentligvi folgelig, sa snart vi barriere erfare i lobet af hinanden for sidste passage.